Har du en løsning klar til DFDS?

Reverse Shark Tank med DFDS

Rederiet DFDS søger løsninger på en masse områder - måske har du lige det de mangler

DFDSFyns maritime Klynge, Fondsansøgning.dk og UAS Denmark inviterer til en ”Reverse shark tank”, hvor du kan pitche din idé til de områder rederiet DFDS søger løsninger på.

DFDS søger løsninger på

- Services til Maritime Connectivity Platformen

- Smart (billig) tracking af last (trailers) på land og under overfart

- Miljø – reducere udledning, overvåge udledning, mindske footprint, håndtering af ballastvand

- Automation og udnyttelse af data

- Inspektion – udvendigt, indvendigt, inspektion af tanke, undervandsinspektion, havneområder

- Droner der kan identificere hvor de er - ud fra en ”visuel” forståelse af hvad de ”ser”. F.eks. en drone der, mens skibene sejler, kan finde tilbage til en 5x30 cm skade på malingen på skibssiden (som er 150x20 meter blå maling)

- Droner der kan se/høre/lugte at der er noget galt og flyve ud og dokumentere, hvad der ser ud til at skabe problemet

- Landing af droner på skibe i bevægelse

- Smart etablering af ”landstrøm”

- Maritim sundhed

Om DFDS

DFDS er et af de største og førende rederier i Nordeuropa. Hovedkvarteret ligger i København, og virksomheden er noteret på NASDAQ OMX, Den Nordiske Børs København. DFDS blev grundlagt i 1866 og har således sejlet med passagerer og last i 150 år. DFDS har 6.000 ansatte i 20 lande og en omsætning på 12 mia. kr.


Program

13   : 00  Velkomst
      V. Fyns Maritime Klynge, Fondsansøgning.dk og UAS Denmark 
       
13   :  15  DFDS præsenterer og uddyber udfordringer
       
       
13  : 30 Pitch session begynder
     
       
16  : 00 Afrunding og evaluering af dagens udbytte
     

NB. Nærmere info følger, vedr. pitchtider, så snart deltagerantal er i hus.


Hvem kan deltage?

Arrangementet henvender sig udelukkende til organisationer, der ønsker at præsentere et bud på en løsning til én af de DFDS-stillede udfordringer.

Du skal derfor kun tilmelde dig, hvis du kan præsentere en løsning på ét af de områder DFDS søger en løsning på.

Tilmelding 

Grundet arrangementets udformning er sidste frist for tilmelding sat til 13. februar 2018 - tilmeld dig hurtigst muligt.

Tilmeld dig arrangementet

 

Tid og sted:

  • 20. februar 2018 - Kl: 13:00 – 16:00
  • UAS Denmark
  • Lufthavnvej 151
  • 5270 Odense N

Kontaktperson

Har du spørgsmål vedr. arrangementet og de udfordringer DFDS søger løsninger på - så kan forretningsudvikler Søren Land kontaktes på:

Kontakt UAS Denmarks forretningsudvikler Søren Land