Gratis advokatrådgivning for iværksættere og nystartede mindre virksomheder

UAS Denmark har indledt samarbejde med advokat Niels Gorm Larsen, Atlas Ellebye Advokater. Samarbejdet giver mulighed for at alle iværksættere og nystartede virksomheder med tilknytning til dronebranchen kan få gratis advokatrådgivning. Den gratis rådgivning omfatter et rådgivningmøde af op til 1-2 timers varighed. Mødet foregår som udgangspunkt på advokat Niels Gorm Larsen kontor i Odense.

På mødet modtager iværksætteren/virksomheden juridisk rådgivning om de væsentligst juridiske forhold og spørgsmål, der knytter sig til iværksætterens idé eller virksomhed. Gennemgangen og rådgivningen tager gerne udgangspunkt i iværksætterens evt. forretningsplan, der meget gerne må medbringes til mødet. Rådgivningen omfatter ikke konkret sagsbehandling så som fx. gennemgang og udarbejdelse af kontrakter og lignende.

Hvad omfatter rådgivningen?

Rådgivningen omfatter - alt efter den konkretes behov -  typisk følgende emner:

  • Spørgsmål om valg af virksomhedsform eller selskabsform og valg mellem de forskellige selskabsformer.
  • Spørgsmål om etablering af holdingselskab.
  • Finansiering - såvel fra ejerkreds som eksternt.
  • Ejeraftale, hvis der er flere ejere.
  • Beskyttelse af forretningshemmeligheder.
  • Beskyttelse af immaterielle rettigheder.
  • Ansvars- og forsikringsforhold.
  • Aftaler med samarbejdspartnere.
  • Kontrakter med kunder, herunder f.eks. almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
  • Ejerkredsens arbejde for og leverancer til virksomheden.
  • Ansættelsesforhold.
  • Leje- og leasingkontraktrer.

Advokatrågivning generelt

Du kan læse mere om advokatrådgivning her

Advokatrådgivning for UAS Denmark medlemmer

Gratis advokatrådgivning tilbydes også til UAS Denmark medlemmer - læs mere om det her

Niels Gorm Larsen
Atlas Ellebye Advokater
ngl@atlas-ellebye.dk

T:  66 12 03 03