Deltag i Drone Show Korea i 2019

Deltag på Drone Show KoreaFoto: Innovation Centre Denmark - Seoul - billeder fra den danske delegation i 2018.

Dansk delegation inviteret til Drone Show Korea i januar 2019

Innovation Center Denmark I Seoul inviterer danske droneaktører (virksomheder og forskningsinstitutioner) til Drone Show Korea i Busan fra 22. til 26. januar 2019 i Sydkorea.

Dansk pavilion og teknologi-seminar

I år er 60-året for etableringen af danske og sydkoreanske diplomatiske forbindelser. Dette markeres på Drone Show Korea 2019 ved, at Innovation Center Denmark etablerer en fælles dansk pavilion og et dansk ”side-event” i form af ”Danish Technology Seminar”.

Danske virksomheder, GTS-institutioner og universiteter opfordres til at deltage for at få indsigt og kontakt til kommende forretnings- og forskningspartnere i Sydkorea.

International dronestrategi

Den sydkoreanske dronestrategi løber frem mod 2026, hvor målet er at opnå en markedsværdi på 3,9 milliarder dollars. Koreanerne har derfor fokus på at internationalisere og fremme dronerelevante forretnings- og forskningsmuligheder, samt sørge for at internationale partnerskaber skabes for små og mellemstore virksomheder.

Program, pris, og alt hvad du skal vide

Download pdf med flere informationer

Kontakt

For yderligere spørgsmål til programmet kan Jennifer Maeng (junmae@um.dk) eller Sunwoo Vivian Lee (sunlee@um.dk) kontaktes.

Tilmelding og frist

For at acceptere invitationen, kontakt da Sunwoo Vivian Lee (sunlee@um.dk) senest 30. november 2018.