Forskning skal blive til forretning i drone-innovationsnetværk

UAS Denmark skal lede den kommende Drone-Tek-Gruppe i Robocluster

UAS Denmark skal matche forskning og virksomheder i drone innovationsnetværk i 2019 og 2020

UAS Denmark kommer fra januar 2018 og to år frem til at varetage en matchmaker-rolle mellem virksomheder, dygtige forskere og eksperter både i Danmark og i udlandet. Det har altid været en kerneopgave for UAS Denmark, men nu sker det som en del af ordningen om ”Innovationsnetværk” med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Udviklingsprojekter og matchmaker

Udover at fungere som matchmaker, med stærk fokus på innovation, vil vi også som et led i ordningen udbyde igangsætte et mindre antal udviklingsprojekter, som der samtidig er bevilget finansiering til. 

Nyeste medlem af UAS Denmark sekretariatet, Forretningsudvikler Thomas Kroman, glæder sig til de kommende udfordringer: ”Jeg ser frem til at være brobygger mellem videninstitutionerne og dronebranchen ved at iværksætte og understøtte spændende samarbejdsprojekter, sprede viden og ikke mindst arrangere netværksaktiviteter til gavn for både forskningen og de kommercielle interesser”.

Om Innovationsnetværket

Aktiviteten er gjort muligt gennem et nyt partnerskab med Innovationsnetværket RoboCluster, som er overordnet ansvarlig for aktiviteterne. Udover dronesporet, som UAS Denmark er ansvarlig for, vil Robocluster fokusere på automation i intelligent produktion og processer, kollaborative robotter samt mobile robotter. 

UAS Denmark arbejder p.t. sammen med partnerkredsen om en handlingsplan for 2019, som vi glæder os til at kunne præsentere, når dem er godkendt. Partnerne er Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU, Designskolen Kolding, FORCE Technology, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og Udvikling Fyn med Odense Robotics og UAS Denmark.

Læs pressemeddelelsen fra Robocluster om det samlede innovationsnetværk HER

Kontaktperson i UAS Denmark

Thomas har en civilingeniøruddannelse fra SDU i Product Development & Innovation fra 2014 og har de sidste fire år arbejdet i Blue Ocean Robotics, hvor han primært har beskæftiget sig med projektledelse, koncept- og forretningsudvikling i samarbejde med strategiske udviklingspartnere.

Kontakt Thomas Kroman