Indtryk fra Innodrone konference

Indtryk fra Innodrone konferencen

Ca. 60 aktører med baggrund i droneindustrien deltog til Innodrones kick-off arrangement den 30 maj i Odense. 

Projektleder på Innodrone, Peter Strabo Hummelshøj fra Robocluster og Martin Søndergaard fra Censec (på billedet) bød alle de fremmødte velkommen, samt gjorde opmærksom på at formålet med det 2-årige innodroneprojekt (start 2017 til slut 2018) er at få skabt 15 drone-videnssamarbejder mellem virksomheder, GTS’er, universiteter og innovationsnetværk.

Resumé af oplæggene

Med dette blev dagens program kickstartet og nedenfor kan du læse resumé af de 11 oplæg, samt hver af disses ønsker for fremtidig udviklinger i droneindustrien.

Business Developer Jesper Villadsen fra Teknologisk Institut

Business Developer Jesper Villadsen fra Teknologisk Institut kunne fortælle, at inden for den næste måned ville Teknologisk Institut udgive en række rapporter vedr. kortlægning af den danske branche. Jesper Villadsens oplæg handlede om, hvor droneteknologien er i dag.

I dag oplever branchen en øget konsolidering, dvs. større virksomheder presser andre ud – dette ses bl.a. med franske Parrot der, qua DJI’s markante tilstedeværelse, er blevet skubbet ud af consumer markedet. Villadsen udlagde også, at sensor og softwareudvikling, iblandt investorer, i dag er i højere kurs end hardwareudvikling, samt at lovgivning (bl.a. BVLOS) og batterikapacitet stadigvæk er store udfordringer.

Jesper Villadsen om fremtiden:

Intel arbejder allerede med sense and avoid og machine learning og next step er også at få autonomi med. I dette arbejde vil det blive nødvendigt at få udviklet et moralsk kompas til maskinerne, så de fx ved, at de ikke skal skade mennesker ved undvigelsesmanøvrer.

Jesper Villadsen nævnte kort at pakkelevering er på vej og er i fokus, både i Kina og i USA, samt at Uber snakker om at lancere ubemandede taxaer fra 2020 – som skal flyve autonomt og med spredt propulsion. Se mere om ”the lithium jet” HER

Ph.d. konsulent Wilson Ricardo Leal Da Silva fra Byggeri og Anlæg ved Teknologisk Institut

Wilson Ricardo Leal Da Silva fortalte, hvordan dronerne er begyndt at indtage bygge- og anlægsbranchen, fx til inspektion af bygninger. Yderligere gjorde han opmærksom på at infrarøde kameraer, miniraderer eller ultrasoniske pulssensorer alle er værktøjer, der bruges i byggeriet og med fordel vil kunne bruges på droner.

Dronernes fordel er at de kan hjælpe til med; infrastruktur vurdering, landmålingsløsninger (måle og scanne bygninger) samt foretage indledende målinger eller skabe et overblik. Her fremhævede Da Silva at droner, der vha. Pix4d, scanner bygninger, hurtigt kan skabe et overblik over, hvilke opmærksomhedspunkter (fx revner) der skal efterses.

Wilson Ricardo Leal Da Silva om fremtiden:

Da Silva fremhævede at udviklingen af en automatiseret billedanalysemetode, fx inden for beton, til identifikation af hvilken tilstand emnet befinder sig i, ville være enormt brugbart. Der var andre områder, fx inden for kræftforskningen, der ville kunne skeles til, da man her har forsøgt at lære en AI en sådan metode.

Yderligere kunne man tage udgangspunkt i en bygnings betonmønstre, fra opførsel, og ud fra dette mønster, fx 5 år senere genkende, hvilke revner der var blevet skabt, som konsekvens af den belastning vind, vejr osv. har påført betonen. Billedanalyse vha. droner kunne også give indsigt i forskellige vækster på bygninger (mos eller lignende) – som kunne give ejeren viden om tagkonstruktionens tilstand.

VDC Koordinator Mads Hedegaard Lundgren fra NCC

VDC Koordinator Mads Hedegaard Lundgren, fra Proces- & Produktionsudvikling i NCC udlagde, at droner passer ind i virksomhedens vision om at forny bygge- og anlægsbranchen.

NCC bruger mange softwareløsninger og Mads Hedegaard Lundgren fremhævede i den forbindelse Pix4D og Easyinspect. Virksomheden anser droner som byggelederens nye hjælper, i dag har NCC omkring 10 dronepiloter tilknyttet.

Ved renoveringen af Danmarks største drikkevandsbeholder, brugte NCC dronen til at skabe overblik, skaffe data og dokumentere bygningsprocessen. Droners hurtige evne til at generere punktskyer er brugbar til at kreere et godt udgangspunkt, da 3d-modellerne som inspiration kan bruges i CAD programmerne. Punktskyerne er dog, på nuværende tidspunkt, ikke præcise nok for NCC, men muligheden for at indhente data hurtigere er en gulerod mht. at få udviklet præcisionen af de indhentede data.

Mads Hedegaard Lundgren berettede også at droner benyttes til at anslå jordvolume og yderligere er en del hurtigere end brugen af en traditionel landmåler.Mads Hedegaard Lundgren berettede også at droner benyttes til at anslå jordvolume og yderligere er en del hurtigere end brugen af en traditionel landmåler.

Hjælp til at visualisere tegninger er også et område NCC bruger droner til, da billederne, på en god måde, kan understøtte den alm. byggetegning.

Dokumentation af større byggeprojekter (fx parker med lejligheder), har førhen taget lang tid (fx en uge), nu kan det ordnes på en dag og så får man ikke kun taget billeder, men også videomateriale – der kan bruges til fremtidig dokumentation overfor kunder.

Mads Hedegaard Lundgren om fremtiden:

NCC er meget interesseret i 3D-scannere, der kan bruges til at scanne mål og dimensioner, ved fx udskiftninger af facader eller lignende. Montering af værktøj på droner, samt udvikling af mikrodroner til kloakinspicering er ligeledes tillokkende ønsker på fremtidig anvendelse i NCC.

Sektionsleder Lars Byrdal Kjær fra markforsøg, teknologi og analyse ved Teknologisk Institut


Lars Byrdal Kjær fra Teknologisk Institut anlagde et kritisk perspektiv på den hype der omgiver droner, samt hvordan landbruget kan få gavn af dem.
App’en CropSAT er eksempelvis en værdig konkurrent til dronerne, når det handler om indhentning af data for landmanden. Via app’en kan han nemlig, vha. satellitter, få de data han behøver ved at ”pege på sin mark” og herefter modtages de informationer han behøver, som efterfølgende blot skal ”loades” ind i hans maskiner.

I modsætning til app’ens nemme indhentning af data, kunne Lars Byrdal Kjær berette om et droneforsøg med fokus på at afsløre sygdom i afgrøderne. Her handler det om at indsamle en mere nøjagtig ”ground truth” og i dette tilfælde tager det ca. 20 timer at indsamle de relevante informationer vha. en mand, som får taget de korrekte billeder og senere ”aflæst” dem.

Landbruget er kendetegnet af de store størrelser, herunder på bygninger, områder, dyr (der er langt væk) og her kan droner måske anvendes til opmåling og overvågning af førnævnte. Yderligere er Lars Byrdal Kjær selv i gang i et mindre projekt, hvor formålet er at droner skal skræmme gæs væk - således at afgrøderne sikres.

Lars Byrdal Kjær understregede, at landmanden lever i en kompleks verden, hvor tid og økonomi er knappe ressourcer. Droners ”out-of-the-box” muligheder, skal være tydelige for landmanden og yderligere skal han have adgang til en autonom drone, der selv kan reagere og indgå i hans arsenal af maskiner. Brugervenlighed i teknikken, samt udviklingen af en lovgivning, der tager højde for landmandens ønsker – herunder høj flyvehøjde og afstandskrav. Qua sidstnævnte så har landmanden svært ved at flyve over alle arealer, da han kan være hæmmet af afstandskravene. 

Lars Byrdal Kjær om fremtiden:

Eksempler på brugervenlighed for landmanden kunne være, indtastning af automatiske flyveplaner, automatisk data- og billedbehandling eller nem adgang til en ”drone-farm-appstore”.

Grundlæggende vil landmanden gerne kunne se sygdommene, flyve autonomt, have adgang til brugervenlige integrerede systemer. Overordnet var beskeden at landmanden ikke har tid til halve løsninger.

Landinspektør Knud E. Klausen fra LE34

Landinspektør Knud E. Klausen fremlagde, at landinspektører har en anden adgang til at overflyve områder, qua deres givne rettigheder i erhvervet. LE34 bruger droner til: Volumeberegning, dokumentation af udførte anlæg, inspektion af master og ledninger og visualiseringer af terrænmodeller (fx i udviklingen af lokalplaner).

LE34 flyver med den egenudviklede fixedwing-model LE34ScanWing, samt DJI-modeller i mindre og større modeller. Virksomheden løser landbrugsopgaver, når de hjælper landmanden med kortlægning af dræn, samt opmåling af variable gødningsplaner og kortlægning ift. vandløbsvedligeholdelsesplaner.  

I tråd med Lars Byrdal Kjærs indlæg gjorde Knud E. Klausen opmærksom på at udgiften ved, at få udregnet variable gødningsplaner er så stor for landmanden, at det faktisk ikke kan svare sig for ham medmindre der er tale om nogle enorme områder.

Knud E. Klausen fremhævede, som flere af dagens oplægsholdere, droners evne til at skabe overblik fx ved vandløbsvedligeholdelsesplaner, da dronen hurtigt, kan skabe dokumentation, der igen kan blive til video-highlights som bl.a. kan bruges til at overbevise relevante myndighedspersoner eller andre interessenter (fx politikere). Kort sagt overbeviser kombinationen af landmålerens nøjagtighed og det overbevisende videomateriale, nemmere end tekst eller statiske billeder kan gøre.

Knud E. Klausen om fremtiden:

Knud E. Klausen om fremtiden:LE34, kunne fra deres ståsted ønske sig at der blev udviklet metoder til, at finde ”tabte dræn” via termiske kameraer på baggrund af temperaturforskelle, samt software og sensorer der kan hjælpe til ukrudtsdetektion.

Lektor Peter Nielsen fra Institut for Materialer og Produktion ved Aalborg Universitet

Peter Nielsen fremlagde at dronerne kan gavne fremtidens produktionsmiljøer og gennemgik nedenstående spørgsmål:

Hvorfor er fremstillingsindustrien interessant for teknologien?

En stor fordel ved at flyve med droner ”indenfor” er, at indendørsmiljøer ikke skal forholde sig til dronelovgivningen, i stedet skal man forholde sig til om flyvningen er godkendt arbejdsmiljømæssigt.

Hvilke opgaver kan droner løse i produktionsmiljøer?

Materialetransport eller ”pick up & delivery” samt inspektion af materialer eller lignende vil her være relevante opgaver. Peter Nielsen gjorde opmærksom på, at når vi ikke skal forholde os til lovgivningen, så kan vi bedre eksperimentere og få udarbejdet nogle gode autonome systemer, hvor sensorer, kan opfatte, kommunikere og få skabt regler for, hvordan en drone skal ”træffe beslutninger” om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i en given situation.

Hvad kræver det så?

For at få en autonom infrastruktur, kræver det at der er trådløs kommunikation, et position system, samt nogle der, ligesom i traditionel luftfart, kan agere som ”ground stations” og kontrollere, hvad der sker. Integration og tilpasning til det nuværende produktionsmiljø er samtidig nødvendigt, dvs. at få dronen til at kunne ”vente”, hvis et givent ”emne” er forsinket på produktionslinjen. Droner skal yderligere, på tæt hold, kunne agere i samspillet med mennesker uden af vi kommer til skade.

Der er en del ting, som skal overvejes, før dronesystemet implementeres. Eksempelvis hvad dronerne skal bidrage med og skal de kunne bevæge sig frit osv.

Peter Nielsen om fremtiden:

Beskeden fra Peter Nielsen var klar, der går en rum tid, før vi har autonome droner i produktionen – men qua de bedre forudsætninger for at teste i levende miljøer, kan det formentlig gå hurtigere med at indhente erfaringer i disse miljøer end i tilsvarende udendørs settings.

CEO Niels Christian Gjerrild fra Reseiwe

CEO for Reseiwe, Niels Christian Gjerrild, præsenterede UAWorld, hvor han også er projektleder på. Projektet er et samarbejde mellem Reseiwe, Sky-Watch, Games on track og Aalborg Universitet.

Niels Christian Gjerrild udlagde mere detaljeret, hvordan softwaren, som Peter Nielsen fra Aalborg Universitet arbejder på, kan bruges til at beregne den korrekte rute i produktionsmiljøer. Udfordringen i disse miljøer er at dronen bl.a. skal tage hensyn til sin egen positionering og derfor skal vide, hvor den må agere. Yderligere skal det fleksible produktionsmiljø også løbende ”fodres” til dronen – i takt med at det udvikles.

I videoen – som kan ses uaworlds-youtubekanal - flyver dronen på en autonom mission, hvor den tager billeder af produktionsmiljøet.

Niels Christian Gjerrild kunne bekræfte at første version af dronen ikke havde collision avoidance, men det får den næste version. Yderligere kunne man forestille sig at de efterfølgende versioner vil inkludere ground controllers i produktionsmedarbejdernes hjelme. Flere havde spørgsmål til projektet, herunder, hvor mange gange dronen var faldet ned og om den stadigvæk gjorde det – til det svarede Niels Christian, at dronen i projektet var faldet ned, men ikke gjorde det længere.

Niels Christian Gjerrild om fremtiden:

Fremtidige use cases for droner kom Niels Christian også ind på, bl.a. hvordan droner i indendørsmiljøer kan bruges til: Kvalitetskontrol, i miljøærinder (luftkvalitet), flytning af objekter, følg mig-opgaver (på byggepladser) og sikkerhedsærinder.

Business Manager Rune Yding Brogaard fra Force Technology

Rune Yding Brogaard fra Force Technology udlagde, hvordan Force Technology arbejder med Ild, vand, gas og stål, når de opererer på olie- og gasboreplatforme. Her bruges dronerne til at inspicere flare tips, der brænder overskudsgas af, en opgave som helikoptere førhen løste.

FORCE Technology har yderligere udviklet en kugledrone, der kan bruges til at inspicere ”confined spaces”, som både sikkert og også uden at skade, fx en tank, kan inspicere indvendige strukturer. Dronerne bruges til at inspicere boreplatformes struktur, ovenfra, men også nedenfra, hvor helikopterne ikke har ligeså let ved at inspicere.

Rune forholdt sig også til hvordan droner og autonomi kan forbindes i offshoresammenhænge og her var svaret, at på nuværende tidspunkt ville det ikke give mening, da det både er et barsk miljø, men også er et område, der er udsat for en streng lovgivning. Så her er der stadigvæk et stykke vej.

Rune Yding Brogaard om fremtiden:

Rune Yding Brogaard forholdt sig også til fremtidige inspektionsmuligheder, hvor BVLOS, som nævnt af flere foredragsholdere, vil være et vigtigt led.

FORCE Technology er selv i gang med et projekt, hvor droner skal foretage ultrasoniske målinger, ved at lande på vindmøllevinger og måle for at opdage evt. fejl. Slutteligt blev reparationsdroner også nævnt som et andet fremtidsperspektiv, der kunne være interessant, bl.a. i offshoresammenhænge.

Chief Engineer R&D Service Lars Holm Nielsen – Siemens Gamesa

Lars Holm Nielsen fra Siemens Gamesa redegjorde for, at droner kan være besparende økonomisk og samtidig gode til at skåne miljøet, hvis dronen eksempelvis erstatter en inspektionsbåd der bruger diesel.

Hos Siemens Gamesa bruges droner til specialinspektioner, fx til at skabe et overblik inden mennesker ”indsættes”. Dronerne er i høj grad relevante, da de sparer tid, hvilket er en knap ressource for de medarbejdere der skal inspicere vindmølleparken. Qua den stigende vandstand er den effektive arbejdsdag i inspektionssammenhænge nemlig kun på 6 timer.

Siemens bruger pt. droner til at inspicere rotorhoveder autonomt, og kan på den måde få udført 20 til 25 rotorer om dagen. Det er især metadata, der er interessant for virksomheden, da denne kan hjælpe med at pinpointe de opmærksomhedspunkter som skal efterses. En autonom inspektion af rotorhovedet tager ca. 11 min, og her udfører dronen de flyveruter, der er vigtige for at sikre datamaterialet.

Lars Holm Nielsen om fremtiden:

Siemens Gamesa, kunne godt tænke sig øget batterikapacitet, at kunne flyve reservedele og værktøjer, samt en øget udvikling inden for lovgivningen mht. at flyve uden for synsvidde.

R&D Engineer Christian Juncker Jørgensen – Droner og miljøovervågning – Force Technology

Christian Juncker lagde vægt på de muligheder der findes i dronens kamera, som bl.a. kan bruges til at få overblikket fra luften, til at foretage termiske målinger (fx visning af varmeudledning) eller udnyttes via de multispektrale kameraer, der kan vise relevante gødningsdata for landmanden.

Men droner kan også bruge i miljøovervågningsscenarier, hvor de kort sagt, er blevet en platform til at undersøge klima (drivhusgasser eller vulkanudbrud) vandkvalitet (måske i forbindelse ved olieudslip), energiudnyttelse og inspektion af fjernvarmeanlæg.

Under oplægget gjorde Christian Juncker Jørgensen opmærksom på, at gassensorer er billige og nemt kan implementeres på droner, men måske det skal undersøges, hvor lav en datakvalitet man vil acceptere, da de billige gassensorers kvalitet også er derefter og skal tages med gran salt.

Explicit blev nævnt som et eksempel på en virksomhed, der specialiserer sig mht. at måle udledningsgasser på skibe. Virksomheden bruger pt. en DJI matrice, som får monteret et måleapparat og en luftsensor på.Explicit blev nævnt som et eksempel på en virksomhed, der specialiserer sig mht. at måle udledningsgasser på skibe. Virksomheden bruger pt. en DJI matrice, som får monteret et måleapparat og en luftsensor på.

Christian Juncker Jørgensen om fremtiden:

Et eksempel på anvendelse for droner i et dansk miljøscenarie kunne være droner, som vha. sensorer måler på deponipladsers udledninger af metan. Dronerne ville i dette scenarie pinpointe, om sprækkerne, der skal sikre at gassen kan sive nedad, er placeret det rette sted. Biogasproduktionsanlæg kan også få gavn af droner, som via målinger kan finde frem til, om der er metangas der går tabt, hvilket både er ærgerligt for jorden, men også for ejeren af anlægget, da pengene i så fald ryger væk fra bundlinjen.

CMO Michael Noer Hvarre – DroneSystems

Drone Systems arbejder med delvise autonome flyvninger af fjernvarmeanlæg og infrastruktur, som ikke kun sparer fjernvarmeanlæg for penge, men samtidig skåner miljøet, når lækagerne opdages og bliver udbedret.

Flyvningerne foregår i vinterhalvåret og i tidsrummet fra 24-06, da virksomheden, qua deres brug af termiske sensorer, er begrænset af, hvornår der kan flyves, idet registrering af data ikke kan lade sig gøre i alt slags lys.

DroneSystems benytter egenudviklet software, som bl.a. bruges til at planlægge flyveruten, samt gennemgå de indhentede data. Virksomheden har også planer om at gøre en egenudviklet webplatform tilgængelig for kunderne. Fordelene ved platformen tæller bl.a. registrering af den fløjne rute, således at kunder der skal have fløjet samme rute næste år, kan få genanvendt denne.

Dronesystems har videreudviklet brugen af ortofotos, så disse indeholder flere metadata, fx kan man ved et simpelt klik på kortet få adgang til temperaturer. Dette kan bruges i en historisk kontekst, så man kan se udviklingen oven en given periode, fx over 5 år.

Michael Noer Hvarre om fremtiden:

Michael Noer Hvarre kunne berette at DroneSystems er involveret i et projekt med DTU, om at få udviklet sensorer der kan spore problemer med et givent vandmiljø.

Besøg Innodrones hjemmeside

Næste Innodrone arrangement vil være i forbindelse med TUS Nordics konferencen, der afholdes i Odense Congress Center i dagene fra 10. – 12. oktober – læs mere her