Lorenz Technology optaget I Startup Hub

 

Lorenz Technology optaget i Odense Robotics Startup Hub

Drone-sikkerhedsvirksomheden Lorenz Technology er nyeste medlem af Odense Robotics Startup Hub

UAS Denmark leverer dronevirksomheder til accelerator-programmet Odense Robotics Startup Hub og for nylig blev dronevirksomheden Lorenz Technology optaget i programmet.

Flere dronevirksomheder i ”hubben”

Lorenz Technology bliver sammen med QuadSAT den anden dronevirksomhed til at træde ind i inkubationsmiljøet, hvor der bl.a. kan hentes ressourcer til teknisk- og forretningsmæssig sparring, samt prototypeudvikling.

CEO i Lorenz Technology tilfreds

-Vi er glade og stolte. Lorenz Technology er kommet igennem nåleøjet og er optaget som den anden dronevirksomhed i Startup Hubben. Vi forventer at accelerere vores ”Airport Security-solution”, så vi inden for 12-18 måneder er i stand til at tilbyde den første løsning til et internationalt marked. Når det sker, vil der være skabt grundlag for vækst og flere arbejdspladser. Vi glæder os til at se flere dronestartups i hubben, udtaler CEO i Lorenz Technology Kristian Skaarup.

Dronevirksomheder en del Odense Robotics Start-Up-Hubben

UAS Denmark indstiller spirende dronevirksomheder til Odense Robotics Startup Hub's Advisory Board, som med jævne mellemrum udvælger nye virksomheder til at deltage i inkubationsmiljøet.

Når dronevirksomheder bliver en del af Odense Robotics StartUp-Hub, gør de det i konkurrence med ligesindede robotvirksomheder.

Startup Hubben bestyres af Odense Robotics, som står for at huse inkubationsmiljøet i robothallerne hos Teknologisk Institut i Odense.

 

UAS Denmark kan levere dronevirksomheder til Odense Robotics Start-Up-Hub