Månedens medlem - Drone Volt

Drone Volt er månedens medlem af UAS DenmarkBesøg Drone Volts hjemmesideDrone Volt er månedens medlem af UAS DenmarkLæs flere månedens medlem artikler

Drone Volt er månedens medlem af UAS Denmark. Vi tog en snak med Managing Director hos Drone Volt Scandinavia, Kim Larsen bl.a. for at høre om fremtidige drone-trends.

 

Hvem er Drone Volt? 

Drone Volt i Danmark er en lille vækstvirksomhed med 4 ansatte. Vores moderselskab er registreret på børsen i Paris og i alt er vi næsten 40 ansatte over hele verden.

Ud over vores nye kontor og showroom i Vallensbæk, så har vi kontorer i Paris, Bruxelles, Lugano, Montreal og Seattle.

 

Hvad er jeres produkt?

Vi bygger en del forskellige droner, men fællesnævneren er at de er bygget til at udføre flere opgaver. Vi laver pt. 4 grund-droner. 3 forskellige HERCULES-droner med payload-kapacitet på 5, 10 og 20 kg. Og så laver vi en VR drone med 12 GoPro kameraer som kan lave et perfekt VR miljø, uden kilden kan ses.

 

Hvem er jeres målgruppe?

I Danmark sælger vi til private og professionelle kunder. Vi oplever en rigtig stor vækst i det professionelle segment. Der er mange forskellige formål med dronerne, og vi er slet ikke kommet rigtig i gang.

 

Drone Volt Scandinavia åbnede dørene i sommeren 2015. Her to år senere kan du så fortælle hvilken udvikling I og markedet har gennemgået?

Vores plan var, at med udgangen af 2017 ville vi være godt på vej. Men med overtagelsen af DanDrone, kan vi vel nok sige at vi er nummer 1 på markedet for kommercielle droner i Danmark.

Markedet har for os skiftet meget fra en enorm interesse fra private, til at være mere orienteret mod de professionelle aktører på markedet. Generelt vil jeg sige at interessen fra det private marked er stagnerende hvis det da ikke ligefrem er faldende.

Managing Director fra Drone Volt Kim Larsen 
Foto: UAS Denmark - Managing Director hos Drone Volt Kim Larsen.

I har for nyligt ekspanderet, hvilket bl.a. betød at I flyttede i nye lokaler d. 1. september - kan du fortælle lidt om jeres nye setup?

Det lå ikke i kortene, da vi startede i 2015, at vi skulle udvide inden for 3 år, men vores succes på markedet har gjort, at vi blev nødt til at kunne vise en hel del flere produkter. Vi snakkede derfor med vores udlejer som var meget samarbejdsvillig og tilbød en ombytning og flytning af vores kontor. Så nu har vi det største og flotteste showroom i Danmark – Ja, måske i Skandinavien. Alle er velkomne til at komme forbi og se sig omkring. I showroomet finder man både Drone Volts egne droner, men også danmarks største udvalg af DJI produkter og tilbehør.

 

Som én af de største dronevirksomheder i Danmark udstiller I ved TUS Nordics i Odense fra 10.-12. oktober, hvorfor er den messe relevant for lige netop jer?

TUS Nordics er interessant, fordi vi her kan vi få lov til at snakke med alle dele af dronebranchen i Danmark.

Vi havde en super messe sidste år og vi forventer os meget af 2017. Vi vil have nogle interessante produkter med, så folk kan se hvad der er muligt med droner.

 

Kan du afsløre, om der er en ny trend på vej ift. tilbehør, f.eks. DJI Goggles?

Det er et meget stort spørgsmål. Der er så mange ting der kommer. Men gadgets er ikke der, vi ser den store fremgang. Der, hvor vi ser udviklingen flytte sig mod det næste år, er custom droner, baseret på en basisdrone. Der er så mange relativt simple formål man kan løse med droner i industrien, men der er faktisk meget få der kan levere en certificeret og testet drone som base for disse typer løsning. Det er her, vores Hercules-drone kommer i spil.

 

Drone Volt har været medlem af UAS Denmark i en del år, kan du fortælle lidt om bevæggrundene for jeres medlemskab?

Da vi startede Drone Volt så vi det som en selvfølge, at man støttede op om en gruppe som forenede dronebranchen, lige som vi er medlemmer af DroneDanmark. Det er for os naturligt som en del af en branchen. Vi kan ikke selv styre en branche, men i fællesskab er vi stærke, og en stærk branche er godt for alle.

 

Hvordan tror Drone Volt, at dronebranchen udvikler sig inden for de næste 5 år?

Jeg tror det bliver et vildt ridt. Vi får måske en del regelændringer, og mange frygter dem. Men der vil også være flere åbninger for brug af droner, og når de kommer vil der blive et kæmpe marked for droner som kan nye ting.

 

Afslutningsvis vil jeg også høre dig, hvor vi finder Drone Volt om 5 år?

Vi ekspanderer meget i øjeblikket, så det er et meget svært at sige. Men vi vil vokse, og forhåbentlig blive en spiller på det internationale marked. Men på kort sigt kan jeg sige at der er flere nyheder på vej.

 

"Vi siger tak for din tid, og glæder os til at følge Drone Volt i fremtiden."

  • Læs flere månedens medlem artikler HER