Månedens medlem - Makker

Makker er månedens medlem af UAS DenmarkMakker er månedens medlem af UAS DenmarkMakker er månedens medlem af UAS DenmarkLæs flere månedens medlems artikler

Makker er månedens medlem af UAS Denmark, vi har taget en snak med CEO Mikkel Barker bl.a. for at høre om gamification af droner til undervisning.

 

Hvem er Makker?

Makker har fokus på dronepiloten og ikke droneteknologien. Vores mål er at tilføre leg og læring til droner, udfordre og motivere brugeren til at blive bedre.

 

Hvilket produkt tilbyder I?

Makker er et sensorsystem der måler tid og præcision og giver feedback via makker appen. Det er drone gamification og udfordrer pilotens flyveevner samtidig med, at appen gør droneflyvning til en social aktivitet.  Vi har sammensat makker med en drone og skabt Makkerplay, der er et uddannelsessæt der henvender sig til skoler, efterskoler og gymnasier, hvor alt der skal bruges, til enkel integration af droner i undervisningen, følger med.

 

Kan du uddybe hvordan ideen til Makker opstod?

Jeg har en baggrund som erhvervspilot, flyveinstruktør og aerobatic instruktør. Siden 2006 har jeg haft eget firma, hvor jeg kombinerer fotografi og opmåling til visualisering af byggeri og infrastrukturopgaver.

MakkerplayFoto: Makker - Makkerplay-settet.

Da jeg købte en drone til fotografering, oplevede jeg, at den både var svær at flyve og ikke gav mig feedback. Da jeg stod i min baghave, savnede jeg noget, der kunne udfordre mig, motivere mig og fortælle mig, om jeg blev bedre, og her opstod ideen til makker.

 

Makker gør det altså muligt at træne sine drone-færdigheder, men hvem ser I som jeres målgruppe til produktet?

Makker passer godt til nybegyndere og instruktører. Man kan sammenligne det med at tage kørekort uden striber og markeringer, her bliver det hårdt at holde fokus og koncentration, og underviseren får svært ved at definere opgaven. Men alt det ændrer sig med en fælles referenceramme og det er netop hvad makker er. 

Makkerplay af MakkerFoto: Makker - Makkerplay kan bruges til mange sammenhænge.

Makker kan dog også bruge til meget andet, hvor der er brug for tid og præcision. F.eks. til fjernstyrede biler, i idrætstimen, i fysik, sammen med LEGO mindstorm, robotter og meget mere. Makkerplay kufferten henvender sig til målgrupper der er 7. årgang og opefter.

 

UAS Denmarks klynge har også en del professionelle kommercielle dronepiloter, hvordan kan de udnytte Makker?

Hvis man er vant til at flyve drone, vil makker tilføje en ny dimension og en ekstra udfordring. Den kan hjælpe med til at filpudse fingermotorikken, hvis man fx har brugt autopiloten lidt for meget. Det kan også være, at man aldrig har fået afgjort, hvem der egentlig er den bedste dronepilot i virksomheden, og her er Makker et must have.

makker tag tello drone Foto: Makker - makker tag tello drone.

FPV (First Person View) drone racing er en sport, der er under hastig udvikling – er aktører inden for sporten også relevante for jer og hvordan kan de evt. bruge Makker?

Nej, ikke i sin nuværende form, hvis man flyver vildt og hurtigt. Men hvis makker tænkes ind som et supplement, så har den sin berettigelse. F.eks. træner formel 1 kørere også styrketræning og på samme måde, kan makker være med til at styrke fx koncentration og fokus.

 

Makkerproduktet består, kort fortalt af en app, et ”tag” og tre markører, der bl.a. kan bruges til at generere mellemtider, når ”tagget”, via en drone, flyver ”henover” én af markørerne. Har I overvejet, om produktet vil kunne bruges i andre kontekster?

Ja, vi har solgt et sæt til en løber i Tyskland. Han løber på trapper hvor GPS-uret ikke kan bruges. Han har også brugt systemet til sin Kick bike (løbehjul). Vi har også interesse fra en efterskole, som vil bruge det i frit fald-forsøg og fra en anden efterskole, der vil bruge det i idrætstimerne.

 

Makker er et af UAS Denmarks nyeste medlemmer – kan du sige lidt om hvorfor I valgte at blive medlem af droneklyngen?

Det er altid spændende at være sammen med andre, hvor man deler en fælles interesse og her er UAS Denmark stedet at være, hvis man elsker droner.

 

Afslutningsvis skal jeg høre dig, hvilket emne eller teknologi bliver afgørende for at vækste dronebranchen fremadrettet?

Det var et svært spørgsmål. Vi vil sikre, at børn og unge i skolen får hands-on erfaring med droner og et indblik i hvad droner er for en størrelse, samt hvad de kan bruges til i fremtiden. Vores makkerplay henvender sig til både drenge og piger, så ved at nedbryde teknologibarriererne og få endnu flere til at interessere sig for droner, så kan vi, på vores egne beskedne måde, være med til at vækste dronebranchen fremadrettet.

 

"Vi siger tak for din tid, og glæder os til at følge Makker i fremtiden."

  • Læs flere månedens medlem artikler HER