Månedens medlem - NJORD Law Firm

NJORD Law Firm er månedens medlemmer af UAS Denmarkmnedensmedlem njordlaw artikel banner 02NJORD Law Firm er månedens medlemmer af UAS DenmarkLæs flere månedens medlem artikler

NJORD Law Firm er denne måneds medlem af UAS Denmark. Vi tog en snak med Advokat / Partner Peter Gustav Olson for at høre, hvordan en advokatvirksomhed ser på den danske dronebranche.

Hvem er NJORD Law Firm?

NJORD Law Firm er et full service advokatfirma med fokus på rådgivning om internationale forhold. Gennem de sidste mange år har vi arbejdet i Danmark og Europa for mange disruptive virksomheder, herunder Google, Amazon, og hotels.com. Vi følger den teknologiske udvikling tæt og rådgiver adskillige nyskabende danske og internationale virksomheder.

Hvad er jeres produkt? 

I NJORD rådgiver vi om de fleste juridiske spørgsmål på tværs af hele Norden, Baltikum og Tyskland, ligesom vi ofte rådgiver om den grænseoverskridende EU-lovgivning. Vi har særligt beskæftiget os med internationale og nye retsområder, hvor der aktuelt er fokus på nye teknologier og intelligent brug af data – som droner, selvkørende fartøjer, robotter, additive manufacturing, VR, Big Data og AI.

Hvem er jeres målgruppe?

Kort fortalt, alle dem der oplever, at lovgivningen spænder ben. Til droneindustrien kan vi udover sædvanlig juridisk bistand særligt levere rådgivning om regulatoriske forhold og hjælpe med at indhente de fornødne tilladelser – også uden for Danmark. Gennem vores deltagelse i netværk, som bl.a. UAS Denmark, får vi en særlig indsigt i de udfordringer, som man oplever i branchen, og dem prøver vi løbende at finde juridiske løsninger på i samarbejde med de andre spillere i branchen.

Som vi har set med bl.a. robotteknologi forventer vi, at etablerede spillere i de traditionelle brancher vil indgå i samarbejder med start-ups, eller scale-ups, med erfaring inden for droneteknologi for sammen at udvikle og implementere teknologien på tværs af brancher. Den type samarbejder kræver et godt aftalegrundlag, og vi rådgiver derfor også om både selskabsformer, skatteforhold, konkurrenceklausuler og ansættelsesret.

NJORD Law Firm meldte sig ind i UAS Denmark sidste efterår. Kan du fortælle lidt om bevæggrundene for jeres indmeldelse?

Vi ser et stort potentiale i den teknologi, der peger mod fremtiden, hvis blot lovgivningen formår at følge med. Derfor har vi etableret NJORDs Drones & Robotics Practice Group bestående af erfarne advokater inden for luftfart, transport, persondata og offshore, og vi følger udviklingen på områderne tæt, ligesom vi deltager ved Odense Robotics, Industriens fond for additive manufacturing osv.

For os at se er der ingen tvivl om, at det er her fremtidens store eksportvirksomheder er at finde, og vi har gode muligheder for at hjælpe disse på vej. Ud over det forretningsmæssige er der også et element af nysgerrighed og interesse, der måske i sidste ende er den væsentligste driver – i hvert fald på et personligt plan for mange medlemmer af vores Drones & Robotics Practice Group.

Efterhånden har vi deltaget i mange DroneFora (arrangeret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), høringer om den nye dronelov og de forskellige dronebekendtgørelser samt andre arrangementer såsom Dataflow-dagen (arrangeret af UAS Denmark og Robo-Cluster). Som jurister har vi forsøgt at påvirke lovgivningen, senest ved at bidrage til UAS Denmarks høringssvar til landebekendtgørelsen.

Så medlemskabet i UAS Denmark giver mening både på et professionelt og kommercielt plan.

NJORD Law Firm er et internationalt advokatfirma med særligt fokus på den nordiske/baltiske region, på hvilken måde er droner og dronebranchen relevant for jeres forretning?

Vores nordiske fokus betyder, at vi er gearet til at kunne udføre juridiske droneopgaver i hele Norden. Mens Danmark har systematiseret en ny og fremtidsorienteret dronelovgivning, er eksempelvis vores naboland Sverige gået i den modsatte retning og har forbudt kameraer på droner uden særlige tilladelser.

I vores Drones & Robotics Practice Group følger vi udvikling i Sverige tæt, og vi har nu opskrifter på, hvordan danske droneoperatører kan få de fornødne tilladelser fra flere svenske amter (”län”) ad gangen. Vi har flere svenske jurister på vores kontor i København, der kan hjælpe med ansøgninger, ligesom vi har norske, finske og islandske jurister ansat. Og ikke at forglemme arbejder vores kolleger på NJORDs kontor i Estland løbende for relevante klienter og kontakter.

Droners potentiale og anvendelsesmuligheder stiger støt i takt med teknologiens udvikling, men hvilke problematikker ser I opstå, når ny teknologi møder virkelighedens lovgivningsmæssige kontekst?

Lovgivningen kan på flere måder ikke følge med.

Aktuelt er der store hindringer for udviklingen med flyvning i bymæssigt område, hvor der er det største potentiale for anvendelsen af dronerne på sigt. Det er uhensigtsmæssigt at skulle lave en sikkerhedszone og søge om tilladelse tæt ved bebyggelse for eksempelvis at kunne levere pakker.

Industrien har ikke råd til at vente på, at lovgivningsmagten sætter gang i denne proces, der helst skal foregå på internationalt plan. Men industrien kan selv gøre noget og udvikle standarder for sikkerhed, automatiseret håndtering af persondata og GPS-chips, som gør, at samfundet kan have tillid til flyvningen. Eksempelvis kan noget af udviklingen drives af forsikringssiden, der kan have fordel af standarder for at kunne fastsætte præmierne optimalt.

Det altskyggende problem er, som vi ser det, at droner fortsat ikke tages tilstrækkeligt seriøst af lovgiverne og dem der håndhæver loven. Sammenligner vi droner med biler, så ved alle, at for at køre bil skal du have et kørekort, og bilen skal have en nummerplade. Du kan ikke købe en ny bil og få lov til at køre den hjem uden, at sælgeren har set og noteret dit kørekort og sikret, at køretøjet og den tilhørende nummerplade er registreret i Motorregistret.

De samme regler gælder i princippet for droner: Droneføreren skal have dronebevis (for at flyve i bymæssigt område) og dronen skal registreres. Men samtidig kan du gå i Bilka og købe en semi-professionel drone for kr. 9.000 kontant, og ingen ved efterfølgende, hvem du eller dronen er. Det bliver en udfordring, at få folk til at betragte droner som et professionelt værktøj og ikke blot et legetøj. Vi tror dog på, at alle disse udfordringer kan løses med de rette samarbejder.

NJORD Law Firm har i en artikel udlagt mulighederne for, at dronerne kan blive en større del af Offshore olie- og gasindustrien, hvilke juridiske tiltag vil i jeres øjne sikre en højere grad af implementering?

Der er et gå-hjem-møde den 27. april om netop dette forhold mellem Offshore-klyngen og droneklyngen, som NJORD har været med til at arrangere, og vi håber på at kunne bidrage til flere af denne slags krydsende netværksmøder.

Offshore er der mindre hensyn at tage til personlivets fred, og sikkerhedsforholdene er reguleret separat. Det reflekterer den nuværende regulering ikke, hvilket vi har gjort Trafikstyrelsen opmærksom på. Forholdene kan muligvis på den korte bane rettes op gennem dispensationer, hvis der søges på korrekt vis med en forståelse for reguleringens baggrund, hensyn mv.

Med en liberal adgang til anvendelse af droner kunne offshore-sektoren blive en driver i udviklingen af droneteknologi, og her ville EU-harmonisering også være en kæmpe fordel, men det har aktuelt lange udsigter.

Den faktiske udvikling på området er langt foran den lovgivningsmæssige, og de første inspektionsprogrammer er sat i værk samtidigt med at levering af reservedele med droner undersøges som en ny mulighed. Som på andre områder med en rivende udvikling er det ikke de store spillere selv, der driver udviklingen. De forventer at samarbejdspartnere leverer et ”færdigt produkt”.

Afslutningsvis skal jeg høre dig, hvordan I tror, at dronebranchen udvikler sig inden for de næste 5 år?

Det er svært at spå – især om fremtiden og teknologier, der udvikler sig eksponentielt. Reelt er det formentlig den menneskelige fantasi og i sidste ende lovgivningsmagten, der sætter grænserne. Og Danmark har netop valgt at forsøge at udvikle landet til en dronesupermagt, så vi regner med, at meget af udviklingen kommer herfra.

Inden for 5 år anvendes autonome fartøjer formentligt til langt størstedelen af alle inspektionsopgaver – uanset om det gælder kloaker eller offshore vindmølleparker. Der vil blandt andet være bygninger, der er designet specielt med henblik på, at droneinspektion nemt kan ske.

Droner og lignende teknologier er formentlig ved at gøre deres indtog i transportbranchen, men vi starter nok med de selvkørende fartøjer, inden de flyvende kommer til. Når man ser på udviklingen af kunstig intelligens, så er det også nærliggende, at droner anvendes til at udføre simple opgaver, der ikke kræver tunge løft – det kunne f.eks. være vinduespudsning og simple reparationer på utilgængelige steder. I kombination med VR vil droner også lade mennesker ”tage en flyvetur” over smukke og svært tilgængelige områder. Man skal bestemt ikke overse dronernes funktioner, når det kommer til underholdning.

Dronesektoren vil også opleve en øget regulering af blandt andet sikkerheden, hvilket vil være nødvendigt i takt med, at anvendelsen stiger. Det bliver interessant at følge, hvordan reguleringen etableres, for som nævnt er vores bud, at den vil blive drevet frem fra privat side, hvor vi ser forsikringssektoren som en vigtig drivkraft.

Et sted, hvor vi også kommer til at se udviklingen blomstre vil være landbruget, hvor droner, selvkørende landbrugsmaskiner, robotteknologi og udviklingen inden for solceller formentlig vil føre til et markant mere effektivt og miljøvenligt landbrug. ”Automated precision farming” bliver en stor gevinst ikke kun for Danmark, men for hele verden, men i Danmark har man forudsætningerne for at gå forrest.

 

"Vi siger tak for din tid, og glæder os til at følge NJORD Law Firm i fremtiden."

  • Læs flere månedens medlem artikler HER