Månedens medlem - WeFly

Wefly er månedens medlem af UAS DenmarkWefly er månedens medlem af UAS DenmarkWefly er månedens medlem af UAS DenmarkLæs flere månedens medlem artikler

WeFly er månedens medlem af UAS Denmark. Vi har taget en snak med CEO Kasper Due Bække bl.a. for at høre, hvad kommende dronepiloter efterspørger i 2018

 

Hvem er WeFly?

WeFly er os, der elsker at flyve. Vi flyver droner. Fra de mindste racerdroner til de største industridroner. Til vands, til lands og i luften. Vi elsker at flyve. Og vi har kæmpe vinger bagud.

 

Hvilke produkter og services kan I tilbyde?

Vi uddanner nye dronepiloter. Vi er godkendt droneskole og kan dermed udstede det obligatoriske dronebevis 1A, 1B eller 2 til personer, der skal udføre professionelle droneoperationer. Vi tilbyder desuden lukkede firmaforløb og tilpasser uddannelsen inden for:

  • Offshore
  • Inspektion
  • Beredskab
  • Mapping / landmåling
  • Naturovervågning

I forlængelse af dronepilotuddannelsen tilbyder vi også opfølgende kurser, hvor dronepiloten kan blive specialiseret i for eksempel natflyvning eller forbedre sine foto- og videofærdigheder. Udover uddannelsesdelen tilbyder vi filmproduktioner, for eksempel reklame- og produktfilm. Vi leverer simple skud til den lokale landmand, men vi er også med på de vildeste flyvninger, når Redbull får luft under vingerne. Fælles er, vi altid leverer produktioner af høj kvalitet. 

Vi tilbyder desuden også virksomheder rådgivning omkring implementering af droner (køb, uddannelse osv.). For hvilke droner skal de vælge, hvad er fordele og ulemper og hvad kan de forvente af fremtidens droner.

 

WeFly løser en lang og bred portfolio af opgaver, men hvem er jeres primære målgruppe?

Vi har en god fordeling mellem uddannelse af nye dronepiloter og efterspørgsel på filmproduktioner og rådgivning. Derfor vil vi ikke fremhæve den ene fremfor den anden. WeFly har et solidt fundament og kan supportere begge målgrupper.

hos WeFly efterspørger kunderne i højere grad specialiserede forløb.Foto: WeFly - hos WeFly efterspørger kunderne i højere grad specialiserede forløb.

 

WeFly har siden 2013 uddannet en god del af den danske dronebranche, men hvad efterspørger jeres kunder i 2018?

Efter 1. september 2016, hvor de nye regler for dronebeviset blev indført, har vi naturligt oplevet en konkret efterspørgsel på dronepilotuddannelsen. Vi var desuden, i årene op til, indgået i en dialog med trafik- og byggestyrelsen omkring lovgivningen. I 2018 oplever vi en større efterspørgsel på specialtilpassede forløb. I takt med at flere brancher opdager, hvad droner kan bidrage med, stiger behovet for specialiseringer.

 

I havde travlt i 2017, hvor I bl.a. hjalp med opstarten af Stauning dronecenter, blev leverandør af dronekurser for Mærsk Training og flyttede jeres hovedkvarter til Værløse – hvad har været højdepunktet?

Aftalen med Mærsk Training var selvfølgelig en stor ting, men vi har efterhånden flere store navne på cv’et, hvor vi uddanner eller leverer film og rådgivning til. Samtidig prioriterer vi det lokale kendskab højt, derfor er opstarten af Stauning dronecenter heller ikke noget dumt bud.

Men jeg tror flytningen af hovedkvarteret til Værløse og se sin ”lille” virksomhed vokse sig stor, har været det største. Vi elsker at få masser af kvadratmeter at boltre os på, de fantastiske undervisningslokaler, og så det, at det ligger op ad flyvestationen. Vi elsker at flyve. Så det er helt perfekt.

WeFlys nye hovedkvarter i VærløseFoto: WeFly - WeFlys nye hovedkvarter i Værløse.

 

I har netop ansat en ny partner og Chief Operating Officer i form af Morten Hall – på hvilken måde skal Morten løfte WeFly?

Først og fremmest er vi superglade og stolte af, vi har fået Morten med om bord. Det er et stort skridt at udvide ejerkredsen.

Vi er vækstet hurtigt. Vi er i dag den mest udbredte droneskole i Danmark med undervisning på 5 lokationer og vi oplever en stadigt stigende efterspørgsel på både filmproduktioner og rådgivning. Derfor har vi brug for Morten til at få mere struktur på virksomheden, få kigget processerne igennem og sikre, at vi altid er klar til den specifikke efterspørgsel. Og her ved jeg, at Morten er den rette mand for WeFly.

 

WeFly har været medlem af UAS Denmark siden 2016, kan du sige lidt om bevæggrundene for at være en del af netværket?

Vi har stået bag UAS Denmark siden starten og har været tilstede så meget som det har været muligt. En af de vigtigste grunde til at gå med var, at vi fik en samlet branche, som stod stærkere overfor politikkerne og dermed kunne præge fremtiden. Vi har altid været stolte over at være medlem af UAS Denmark, fordi I har gjort så meget godt for dronebranchen. Samspillet med robotindustrien, events som TUS Nordic og så altid en imødekommende og spændende dialog ved alle møder - er grunde til, at vi fortsat støtter op om UAS Denmark.

 

Afslutningsvis skal jeg høre dig, hvilket emne eller teknologi bliver afgørende for at vækste dronebranchen fremadrettet?

Vi har ret store planer, som jeg ikke kan afsløre ret meget om på nuværende tidspunkt. Vores primære fokus er at være med til at skabe arbejdspladser. Muligheden for at flyve BVLOS vil i vores optik indfri dronebranchens vækstpotentiale og her vil det hovedsageligt være omkring transport og dokumentation, hvor man vil se den største værdiskabelse.

Vores mål er at være med til at skabe mindst 500 arbejdspladser over de næste 3 år. Det der bliver afgørende, er om vi i Danmark er i stand til, at få implementeret løsningerne i den virkelige verden, hurtigt nok til, at virksomhederne med behovet, ønsker at investere i implementeringsfasen.

 

"Vi siger tak for din tid, og glæder os til at følge WeFly i fremtiden."

  • Læs flere månedens medlem artikler HER