Miljø og droner på Arktis

UAS Denmark deltog ved Arctic Drone Event i SvalbardFoto: Simon Brixen, Integra Aerial Services - UAS Denmark deltog ved Arctic Drone Event i Svalbard bl.a. på scenen til en Nordisk Q&A-session. Fra ventre ses: Rune Schlanbusch, Teknova, Anders Martinsen, UAS Norway, Jonas Stjernberg, formand RPAS Finland, Kommerciel Chef i UAS Denmark Michael Larsen og Brett Davis, Vice President i AUVSI.

UAS Denmark deltog ved Arctic Drone Event i Svalbard

UAS Denmark sendte i september Kommerciel Chef Michael Larsen til Arktis, hvor der blev afholdt Arctic Drone Event med et intensivt fokus på, hvordan droner kan udvikle sig som et værdifuldt værktøj i monitorering og forbedring af vores fælles miljø.

70 aktører havde sat hinanden stævne på Svalbard, hvor droner allerede bruges en del, og her kan man ved selvsyn kan se klimaforandringernes betydning. UAS Denmark deltog sammen med medlemsvirksomheden Integra Aerial Services i de to spændende dage - UAS Norway og NITO (Norges Ingeniør- og Teknologorganisation) havde arrangeret.

Korte konklusioner fra konferencen

Droner på Arktis er stadigvæk på forsøgsbasis

Selvom man har arbejdet over 10 år med droner i Arktis, anvendes droner stadig meget på forsøgsbasis og ikke som et systematisk anvendt redskab. Anvendelserne er fx identifikation og måling af isbjerge samt ”search and rescue” i sne og laviner. Infrastrukturen og klimaet giver store udfordringer ift. kommunikation, datatransmission, kommando-kontrol m.v. - forskningscentret NORUT har også testet de-icing systemer. Konferencen afslørerede bl.a. at flere aktører er undervejs med større robuste droner – fx Maritime Robotics og Robot Aviation.

 

NASA har brugt droner siden 1993

NASA præsenterede deres aktiviteter, hvor droner udgør en meget lille del, men det til trods, har de stadigvæk mange droneaktiviteter og ikke mindst en imponerende erfaring at læne sig op ad. NASA startede i 1993 med droner, og i dag er deres mest populære drone den såkaldte SIERRA, men NASA flyver også Global Hawk og er med i udviklingen af SWIFT-dronen, der har en flyvetid på 30 dage.

 

"Miljøagenterne" fik komplet dronepakke

Deltagerne ved Arctic Drone Event fik også lov til at arbejde hårdt for føden, idet de igennem en halv dag brainstormede på konkrete droneapplikationer i miljøsammenhænge. Børnenes miljøorganisation i Norge, Miljøagenterne, fik under stor mediebevågenhed, sponsoreret komplette dronepakker til at finde plasticaffald på de norske kyster.

Droneflyvning under konferencens kombinerede demodag/sejlturFoto: Simon Brixen, Integra Aerial Services - Droneflyvning under konferencens kombinerede demodag/sejltur.