Mød MyDefence til funding-dag i Aalborg 27. feb.

Tilmeld dig

 


 

 

Besøg Nanna Triblers LinkedIn-Profil

  

Besøg MyDefences hjemmeside

 

 

 

Vil du vide hvordan anti-drone-teknologi kan få gavn af Horizon 2020?

Så skulle du måske overveje at lægge vejen forbi NOVI Science Park i Aalborg den 27. februar, når Innovationsnetværket RoboCluster og UAS Denmark inviterer til en eftermiddag med fokus på funding.

Horizon-projekt skal sikre stadions og fængsler

Her kan du glæde dig til at møde en virksomhed, som deltager i et Horizon 2020-projekt, når vi får besøg af Koordinator Nanna Tribler fra MyDefence, der vil fortælle om virksomhedens anti-dronesystem KNOX.

Vi skal bl.a. høre Nanna Tribler om, hvilke muligheder projektdeltagelsen giver for udvikling, test, demonstration og kommercialisering af det komplette KNOX-system på fx fodboldstadions og fængsler, samt hvor nemt det er at skaffe funding via en EU-ansøgning.

Om Nanna Tribler

Nanna Tribler er nyansat Koordinator på MyDefences Horizon 2020-projekt, hvilket ikke er fremmed for hende, da hun med en ballast som uddannet Cand. Merc. i Innovation, Viden og Entreprenørskab også har en baggrund, der bl.a. rummer 10-års ansættelse på Aalborg Universitet, hvor hun har arbejdet med projektledelse, lige fra ansøgningfase til gennemførelse.

Om MyDefence

MyDefence blev stiftet i 2013 med en vision om ”At beskytte dem, som beskytter os” ved at producere teknologi til personbeskyttelse imod vejsidebomber. Teknologien, viser sig imidlertid også at kunne være brugbar til beskyttelse mod droner, hvorfor virksomheden tager en drejning i 2015 og etablerer sig på ”anti-drone markedet”.

I dag har virksomheden 22 ansatte, samt en amerikansk division i form af MyDefence North America, hvorfra de amerikanske kunder servicers.

eksperthjælp til at finde vej i tilskudsjunglen og mød din næste forretningspartner

På dagen kan du også blive klogere på, hvordan offentlige støtteprogrammer booster forskningsindsatser, samt høre om hvilke støtteordninger der findes og hvem de henvender sig til.

Søger du forretningspartnere?

Har du allerede inden arrangementet overvejet at finde en partner til et projekt, kan du tilkendegive dette under din tilmelding - så giver vi dig taletid i programmet, så alle fremmødte kan finde dig i en netværkspause.

Program

13   : 00  Velkomst
      V. RoboCluster og UAS Denmark
       
13   :  05  Hvad får din virksomhed ud af et Horizon 2020-projekt? Erfaringer fra MyDefence
      V. Koordinator i MyDefence, Nanna Tribler
       
13   :  35  Hvordan kan dronerne have glæde af offentlige forskningsmidler? 
      V. Droneforsker, lektor og Ph.d. ved Aalborg Universitet, Anders la Cour-Harbo
       
14  : 05 Pitch & Parring - find en forretningspartner
       
       
14  : 15 Netværkspause
       
       
14   :  45  Eksperthjælp - sådan finder du vej i tilskudsjunglen
      V. Partner i Innovayt  Thomas Elmbæk Knudsen
       
15  : 15 Netværk
       
       
16  : 00 Tak for i dag

 

Tilmelding

Mødet er gratis for medlemmer af RoboCluster, UAS Denmark og andre - tilmeld dig senest mandag den 26. februar - hent invitationen som pdf nedenfor.

Tilmeld dig funding-eventet 27. februar 2018          Hent invitationen som pdf

 

Tid og sted:

  • 27. Februar 2018
  • Kl: 13:00 – 16:00
  • Novi Science Park
  • Niels Jernes vej 10
  • 9220 Aalborg Øst

Kontaktperson:

Har du spørgsmål vedr. arrangementet - så kan Ole G. Andersen kontaktes på: