UAS Denmark debatforum er nu klar!

UAS Denmarks debatforum er nu klar

debat.uasdenmark.dk har nu slået dørene op og byder velkommen til eksisterende medlemmer af UAS Denmark samt andre, der ønsker at være en del af den danske dronedebat.

Formatet

Vi har valgt at lave et forum, hvor der er højt til loftet i mere end én forstand. Formatet er opbygget som en åben/lukket-struktur, så medlemmer af UAS Denmark, eksempelvis kan debattere internt med andre medlemmer. Der er dog også plads til den frie og åbne samtale, hvor alle (også brugere uden UAS Denmark medlemsskab) kan deltage.

Forummet er et forsøg på at lave en relevant platform, der giver et medlemskab af UAS Denmark merværdi. Samtidig er det også en mulighed for at lave en platform, hvor alle droneinteresserede kan samles og debattere, hvorfor det også er åbent for alle i Danmark. Da debatforummet er lavet til medlemmer af UAS Denmark har de også visse fordele, der er værd at nævne.

Fordele for UAS Denmark medlemmer

1) Medlemmer af UAS Denmark har mulighed for at lave reklame for deres virksomhed via deres brugersignatur. Dette kan bl.a. udnyttes til at få en højere SEO-ranking på Google og dermed gøre yderligere opmærksom på den enkeltes hjemmeside.

2) Medlemmer af UAS Denmark har adgang til at skrive i den tråd, der hedder "Fri reklame", hvor man eksempelvis kan poste ting omhandlende tilbud eller nye produkter. Denne tråd kan ses af alle, men det er som sagt kun medlemmer, der må "annoncere".

3) Medlemmer af UAS Denmark har eksklusiv adgang til dele af forum, hvor det er muligt at udveklse holdninger med andre medlemmer.

4) Medlemmer af UAS Denmark har eksklusiv adgang til en "jura-tråd", hvor advokat Niels Gorm Larsen, tilbyder at svare på spørgsmål omkring lovgivning ved brug af droner.

5) Medlemmer af UAS Denmark har eksklusiv adgang til at svare på opslag i "job-børsen" i tråden "Droneoperatør søges". Det er muligt for alle at lægge et opslag op, men som sagt kun muligt for medlemmer at svare.

Andre debattråde

debat.uasdenmark.dk er der desuden lavet debattråde, hvor man kan:

  • Føre en generel debat om droner
  • Dele rygter og nyheder
  • Dele video'er
  • Debattere kamera- og redigeringsteknik
  • Debattere FPV flyvning og race
  • Købe eller sælge droner
  • Debattere løst og fast

Vi håber som sagt at mange vil bruge debatforummet, og opfordrer yderligere til at der holdes en god tone, selv ved meningsudvekslinger, hvor man ikke kan finde fælles grund.

Kom godt i gang

For at blive en del af debatten, skal du først have oprettet en bruger på debatforummet. Dette gøres via dette LINK.

Kan jeg bruge mit eksisterende UAS Denmark Login?

Nej, dit login til www.uasdenmark.dk kan ikke bruges til forummet, hvorfor du skal oprette en bruger via dette LINK.

Ved spørgsmål???

Skulle der være spørgsmål til forummet kan Christian B. Wiggers, der er administrator på forummet, kontaktes via dette LINK