Månedens medlem: JMS


Vi har taget en snak med JMS´ejer, Jacob Knudgaard.

Hvad er JMS?

JMS er en enkeltmandsvirksomhed, som blev grundlagt i ca. 2006, alting kræver en grundig planlægning. Så ideen kom nok i slutningen af 2004, dog med et lidt anden dagsorden end den er i dag.
 
Verden ser altid lidt anderledes ud, når man står i det, men dog ikke mere end at der skulle nogle små ændringer til for, at få det til at gå godt. JMS arbejder 90% i in- og offshore branchen over hele verden og planen er også, at holde denne kurs i fremtiden.
 
JMS arbejder i ROV-branchen (ROV også kaldet droner) over hele verden, men som dog forgår under vandet, og mange gange i helt mørke omgivelser, selv med lys på uden nogen former for sigtbarhed. Her er det erfaringen man skal trække på for, at komme helskindet tilbage på dæk igen.

Hvorfor blive medlem af UAS Denmark?

Ligesom i offshore-branchen, hvor der også er nogle branche-organisationer, såsom IMCA, som jeg følger meget tæt, så tror jeg, det er vigtigt at være medlem, der hvor man har kompetencerne inden for den branchen. Efter en grundig gennemgang af UAS-branchen i Danmark, så tror jeg at UAS Denmark er det bedste bud, og som helt klart har de kompetencer som jeg efterspørger. Så derfor søger jeg medlemskab.

Hvilke brancher kommer du til at arbejde med?

Jeg kommer til at arbejde med in- og offshore-branchen, da det er det, der har min store interesse, og da jeg har 10 års erfaring med in- og offshore branchen i store dele af verden. Samtidig har jeg alle de certifikater, der skal til for at arbejde i branchen. Det er her, jeg vil blive ved med at slå mit slag, fordi jeg tror, der er muligheder for droneoperationer - også over vandet. 

Hvorfor har du valgt at gå ind i branchen?

Jeg tror, som sagt, at det er et nyt tiltag, der skal udvides og da jeg har rigtig meget erfaring med, hvad der forgår i in- og offshore branchen, kan jeg se at der er muligheder for, at udføre nogle nye operationer, som tit er uden for rækkevidde. 

Hvilke aktiviteter med droner har du gang i/ønsker du at få gang i?

Sammen med min konsulentvirksomhed, som laver en masse forskelligt arbejde, så der er mange områder at tage fat i.

Hvor ser I drone-delen af JMS bevæge sig henad i fremtiden?

Drone-delen vil fylde min hverdag i in- og offshore branchen mere ud. Den vil give mig nye og spændende opgaver i fremtiden. JMS kunne også godt se, at min konsulentdel kunne få nye muligheder til, at hjælpe virksomheder i in- og offshore i gang med den her nye verden. 

JMS laver også kundeoptimering for firmaer i offshore-branchen, her ville jeg have mulighed for at koble forskellige firmaer sammen, hvor dronerne spiller en stor rolle.  

Ser I nogle udfordringer?

Udfordringerne er store og vejen bliver ikke lette, det siger de erfaringer jeg har gjort mig som enkeltmandsfirma. Men hvis man har troen på det og viljen, passer godt på, hvor man træder, så er der også en mulighed for at komme i mål. 

Det er en hård vej, der ligger foran JMS, men jeg kender mange af faktorerne og forhindringerne på forhånd, og jeg ved, hvor jeg skal passe på, og hvordan jeg skal gribe det an. Men det kræver, at man er klar over alle faktorerne. Så det at være en del af UAS Denmark, vil da helt klart lette min vej ud i fremtiden.  

Mange tak for din tid - vi ser frem til at se mere til jer inden for dronebranchen.