Kun lommeuld kommer af ingenting...

/Michael Larsen, Projektchef – UAS Denmark

Som noget nyt vil vi forsøge os med en lille klumme (bl.a. til det månedlige nyhedsbrev fra UAS Denmark), hvor vi kommenterer eller perspektiverer forhold, der på den ene eller anden måde er vigtige for dronebranchens udvikling. 
 
Hvordan form, indhold, forfatterskab osv. udvikler sig over tid, det vil vi arbejde løbende med – blandt andet baseret på de input vi får fra vores medlemmer. Vi vil både publicere den via nyhedsbrevet og på Linkedin, hvor det vil være muligt at bidrage til debatten.

Jeg har fået æren af at lægge for i første udgave. Og vil bruge pladsen til at male med den brede pensel i forhold til branchens betingelser for at udvikle sig i Danmark.

Hvor skal vi starte?

Men jeg starter lige et andet sted. Er der blevet lidt meget hype omkring droner? JA, det er der nok. Om det skyldes nyhedsværdien, den fascinerende 3. dimension, muligheden for at blive pilot for en plovmand eller løfterne om guld for enden af regnbuen er svært at sige, det afhænger af beskueren. Men der er vist ingen tvivl om, at vi har en ”disruptive technology” mellem hænderne. Et nyt teknologiområde som ikke engang fremtidsforskere aner potentialet af. Parallellen til smartphones eller internettet ligger lige for.

Lovende potentiale

I foråret fik vi et bud fra Oxford Research på potentialet i Danmark. 15.000 nye jobs inden 2050. Baseret på nogle efterhånden anerkendte EU-prognoser. Det svarer til halvdelen af den eksisterende vindmølleindustri. Derfor skal vi i Danmark satse på denne industri – og gå ind i arbejdet for at udarbejde en national strategi. Dette blev anbefalet i Teknologirådets dronerapport fra sommeren 2014 med ordlyden ”det anbefales at en sådan national strategi udarbejdes snarest, hvis der skal profiteres på det danske potentiale inden for droneområdet”. Lad os gøre det, inden toget har forladt perronen.

Oxford-rapporten peger på, at industrien skal have de rette rammebetingelser. Danmark skal gå efter at blive ”first movers”. Bliver vi ikke det, skal Danmark såmænd nok overleve, men vi får ikke den ”overrepræsentation” af europæiske dronejobs, som vi ellers kunne have fået qua Danmarks kompetencer inden for højteknologi – ligesom vi har fået det inden for vindmølleteknologi. Det vigtigste er selvfølgelig, det der sker i vores dygtige erhvervsliv, forskningssektoren og de kompetente brugere af droner – de skal skabe væksten. Men de kan ikke gøre det uden et ordentligt grundlag.

Vi ser allerede følgerne af, at rammerne presser branchen; små danske virksomheder driver rundt i fjerne dele af verden for at finde afprøvnings- og afsætningsmuligheder, blandt andet fordi mange ting er for ”besværlige” i Danmark og på nærmarkederne. Sikkerheden skal være i orden, det er første prioritet – men netop dette arbejde kan Danmark også gå forrest med – både via forskning, udvikling af ny teknolog og systemer og afprøvning.

National strategi for droner

Rammebetingelser er et bredt begreb. Og de vedrører ikke alene luftfartslovgivning, men flere andre områder. I UAS Denmark arbejder vi som skrevet på at få landspolitisk opbakning til at udarbejde en erhvervs- og branchefokuseret ”national strategi” for droner. Vi skal med andre ord skabe og udarbejde en politisk forankret plan for, hvordan branchen bedst muligt kan understøttes på tværs af forskellige ressortområder.

5 områder som kan give os et løft:

1) Udvikling af nye regler med fokus på at skabe mere lempelige forhold i lavrisiko-områder samt udvikling af standarder, der kan skabe grundlaget for mere flyvning og eksport.

2) Afsætte øremærkede midler til forskningsprojekter, som kan understøtte de forskningsmæssige kompetencer inden for droneteknologi vi besidder i Danmark.

3) Lade det offentlige gå forrest. Beredskaber, kommuner, styrelser er alle begyndt at se det store potentiale i teknologien. Derfor skal denne trend underbygges via puljer, som kan inspireres af det man kender som ”intelligente indkøb”.

4) Støtte den fortsatte udvikling af den danske droneklynge, som i dag varetages af UAS Denmark.

5) Afsætte midler til udvikling af et test- og innovationscenter af international kaliber, hvor Teknologirådets dronerapport anbefaler en styrkelse af UAS Test Center Denmark.

Findes der opbakning?

Fælles for flere af disse områder er, at det indebærer en investering. Spørgsmålet er, om der kan findes opbakning til det? Den næste indikation, vi vil få på det, er i forbindelse med den politiske disposition af forskningsmidler i den nærmeste fremtid. Sidste år blev der øremærket 10 mio. kr. til forskning i civile droner. Var et en enlig svale eller bare starten på en systematisk satsning?

Dronebranchen i Danmark er i en tidlig og skrøbelig fase. Men der er hektisk aktivitet og masser af initiativer undervejs. Universiteterne gearer markant op og antallet af dispensationer til professionelle operatører er mildest talt eksploderet i 2015. Mon væksten fortsætter? Som Storm P og overskriften siger: 

 

                                                                                                                                               michaelprofil

”Det kommer nok ikke af sig selv.”

Michael Larsen, Projektchef – UAS Denmark