Aalborg har netop indviet Drones@AAU

 

Aalborg Universitet har netop indviet netværket Drones @ AAU, der forener alle droneaktiviteter på universitetet. AAU har flere end 30 aktive forskere fordelt på 7 institutter, der arbejder med droner inden for autonomi, sikkerhed, kommunikation, visionteknologi, software, planlægning, mekanik, produktion og flere andre områder.

 
 
Aalborg universitet har netop inviet Drones@AAU

 

Hvad er Drones @ AAU?

Drones @ AAU er et fælles netværk for forskerne, og skal understøtte både forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for droner, droneteknologi og anvendelser af droner.

I samarbejde med BrainsBusiness vil Drones @ AAU også række ud til virksomheder i regionen og i Danmark for synliggøre de mange fagområder og de mange forskningsprojekter, som arbejder med droner på AAU. Der er oprettet et fokusnetværk under BrainsBusiness, som 2 gange årligt vil samle forskere og virksomheder for at skabe et netværk omkring droneaktiviteter. På denne måde vil virksomhederne få mulighed for at få et indblik i, hvad der sker forskningsmæssigt på området og forskerne får mulighed for at høre hvad der rør sig ude i virksomhederne. Samtidig giver det en god anledning til at forskere kan tale med hinanden og det samme gør sig gældende for virksomhederne.

Drones @ AAU holder forskere up2date

Drones @ AAU holder løbende alle de deltagende forskere opdateret med hinandens aktiviteter, om ny lovgivning, om muligheder for at søge forskningsmidler, og hjælper forskere med at finde sammen på tværs af fagområder og med relevante virksomheder. Drones @ AAU er også indgang for foreninger, grupper, institutioner, journalister, og interesserede personer, som gerne vil i kontakt med forskere, der arbejder med droner.

Ny hjemmeside under udvikling

www.drones.aau.dk vil der i løbet af sommeren blive udviklet en webside med information om de mange forskningsprojekter, PhD projekter, samarbejdspartnere, og uddannelsesmuligheder, som universitetet har. Desuden vil der komme en præsentation af forskere, teknikere og administrativt personale, der beskæftiger sig med droner.

Arrangement i maj

Det nye fokusnetværk Drones @ AAU giver mulighed for forskere og virksomheder med interesse for droner mødes og videndeler på området samt udforske mulighederne for nye samarbejder. Det første møde inviteres, der bl.a til introduktion til netværket, oplæg fra en af AAUs førende forskere på området og besøg hos Drones Research Lab. 

Se mere og tilmeld dig HER

Kontakt?

Jens Erik Pedersen er administrativ leder af Drones @ AAU og kan kontaktes på jepe@adm.aau.dk