Artikel: Nordic UAS Events første dag

artikel: Nordic UAS Events første dagFoto: UAS denmark

Nordic UAS Events kombinerede Demo- og konkurrencedag løb i samarbejde med IDA, af stablen onsdag den 1. juni.

Hans Christian Andersen Airport var velbesøgt, på førstedagen af Nordic UAS Event 2016, hvor IDA og UAS Denmark arrangerede den første omgang af Nordic Drone Games.

Se alle billeder fra Nordic Drone Games HER

Entreprenør fokus, Ekspertpaneler og spændende oplæg 

Dagen var fyldt op med spændende aktiviteter, hvor entreprenante gæster bl.a. kunne få en sparrings-snak med Silicon Valley Entreprenøren Henrik Bennetsen fra Otherlab. Den danske droneproducent Sky-Watch havde desuden arrangeret et kompetent ekspertpanel til deres ”Shark-Tank”, hvor idé-magere kunne fremlægge deres drone-idé og vinde 7.500 Kroner. Konkurrencen blev vundet af Jesper Andersen. Kåringen fandt sted på de to dages konference i Odense Congress Center 2. - 3. juni.

De ca. 400 besøgende kunne mellem 11 og 15, få adgang til spændende oplægsholdere i lufthavnen - herunder også et oplæg fra fotograf Rasmus Degnbol. Fotografen satte fokus på de billeder, han via droner, har indfanget af Europas store migrationsstrømme.

De 3 vindere af IDA’s science cup, udstillede også deres konkurrencevindende drone-idé, der hurtigt kan fragte en hjertestarter til én af de 4.000 danskere, som hvert år får et hjerteanfald.

Artikel: Første dag af Nordic UAS Event - IDA Science cup vinderne

Foto: UAS Denmark - De 3 vindere af IDA’s science cup.

Internationale demoflyvninger

Udenfor kunne besøgende yderligere møde de 10 virksomheder, der på dagen fløj og demonstrerede deres teknologier. I de to timer demo-flyvningerne varede afspejlede luftrummet et bredt spektrum af danske såvel som internationale producenter og virksomheder, som hvis især demonstrerede deres bud både fastvingede- og multirotor droner.

Blandt de internationale aktører var franske Delair-Tech, der fløj med deres fastvingede drone, som inden for de sidste 4 år har indsamlet erfaringer i Frankrig med BVLOS (beyond visual line of sight) missioner. Norske Kitemill fremviste virksomhedens mobile vindturbine drone-drage løsning og Danske Geoforum afsluttede demonstrationerne ved at flyve henover lufthavnens nyetablerede testfelt (Verification Facility), hvor Nordic Drone Games konkurrencerne fandt sted.

Nordic Drone Games og Drone Race

UAS Test Center Denmarks testfaciliteter i lufthavnen dannede rammerne for 2 dronekonkurrencer. Først en universitetskonkurrence med fokus på flytning af et objekt samt softwaregenkendelse af figurer, hvor Geoforum præmierede vinderne med et studierejselegat til en værdi af 2.000 kroner.

Artikel: Nordic UAS Events første dag

Foto: UAS Denmark - vinderne af universitetskonkurrencen ved Nordic Drone Games.

Danske UAS Sport, der til dagligt arrangerer Danmarksmesterskabet inden for drone FPV-racing (first person view), stod for dagens sidste indslag med deres adrenalinpumpende baneflyvning på tid.

Artikel: Nordic UAS Events første dag

Foto:UAS Denmark - UAS sport gæstede også Nordic Drone Games.

Læs om de 2 dages konference og udstilling ved Nordic UAS Event 2016 HER