Artikel: 2 dages nordisk UAS event og konference større end nogensinde

2 dages Nordisk UAS konference og expo - Aalborg Uni forsøg

Foto: UAS Denmark - Aalborg Universitet foretog videnskabelige forsøg under de 2-dages konference.

Odense Congress Center dannede i dagene 2. til 3. juni rammen om nordens største dronekonference Nordic UAS Event 2016.

Nordic UAS Event 2016 var udsolgt på udstillersiden og kunne dermed mønstre omkring 50 udstillere samt 60 oplægsholdere fra Danmark, Norden og resten af verden. De besøgende og de deltagende udstillingsvirksomheder havde, over de 2 dage, konferencen varede, rig mulighed for at få kontakt til fremtidige forretningspartnere, netværke og arrangere møder via ”match-making” sessioner, høre spændende oplæg, opleve indendørs dronedemonstrationer samt være vidne til videnskabelige forsøg.

Se alle billeder fra Nordic UAS Event HER

Mangfoldighed blandt udstillerne

De udstillende virksomheder repræsenterede et mangfoldigt billede på branchen, og gav bl.a. besøgende med en droneoperatør i maven mulighed for at komme helt tæt på; professionelle droner, kamerasystemer, droneforsikringer, drone-net til indendørs brug, samt operatørvirksomheder. Producenter med ekspertise i større UAS-systemer var også tilstede på Nordic UAS Events udstillergulv. Herunder; Boeing (USA), Schiebel (Østrig), Sky-Watch (Danmark), Delair Tech (Frankrig), ItalDron (Italien), UAS Europe (Sverige), Kitemill (Norge) og SPH Engineering (Letland).

2 dages Nordisk UAS konference og expo

Foto: UAS Denmark - Nordic UAS Event samlede hele UAS-branchen.


Forsøg med dronepropeller og flæskesteg 

Det danske forskningsmiljø var også repræsenteret af hhv. universiteter (Syddansk og Aalborg) samt GTS-institutter (Teknologisk Institut). Aalborg Universitet udførte under konferencen forsøg med dronepropeller og flæskesteg med henblik på at fastslå, hvor stor en sikkerhedsrisiko en ”løbsk” propel, udgør for menneskehud.

Besøg Aalborg Universitets youtube forsøgskanal her


Læs om Nordic Drone Games og Nordic UAS Events Demo dag HER


Et mix af Danske og Internationale oplægsholdere

Fra Danmark udlagde lederen af SDU UAS Center, Brad Beach - på hvilken måde universiteterne kan påvirke forskning, uddannelse, innovation og samarbejde mht. skabelsen af drone-øko systemer.

2 dages Nordisk UAS konference og expo - Brad Beach

Foto:UAS Denmark - SDU UAS Centers Brad Beach udlægger drone-øko systemer i en universitets sammenhæng.


Innovation Portfolio Manager Peter Lystrup Christensen fra Mærsk præsenterede et maritimt perspektiv, ved at udlægge, hvordan rederiet arbejder på at drage nytte af droner i deres maritime forretning. 

2 dages Nordisk UAS konference og expo - peter lystrup

Foto: UAS Denmark - Hvordan bruger Mærsk droner? Peter Lystrup Christensen forklarer.


Fra et af de to "speaker-corners" leverede Chief Business Development Officer Michael Messerschmidt fra Sky-Watch et oplæg, omkring droners evne til at udvide ”the internet of things” helt til den afrikanske savanne, for at monitorere det lokale dyreliv.

2 dages Nordisk UAS konference og expo - Sky-Watch

Foto: UAS Denmark - Michael Messerschmidt forklarer, hvordan droner kan bruges til at nå fjerne afkroge.


Fra Japan bidrog Yamaha Senior Manager Akira Sato med en status på den Japanske Dronelovgivning samt, hvorledes UAV’er udnyttes i Japanske landbrug.

2 dages Nordisk UAS konference og expo - Akira Sato

Foto: UAS Denmark - Yamahas Senior Manager Akira Sato forklarer brugen af droner i landbruget.


Inden Nordic UAS Event sidste indlæg, fra den østrigske droneproducent Schiebel, blev den globale lovgivningsmæssige udvikling også diskuteret via en interessant paneldebat sammensat af hhv. danske, nordiske og globale aktører. Her deltog Paul Allen fra Boeings datterselskab Insitu, Centerleder fra SDU UAS Center Brad Beach, Jean-Pierre Lentz fra EU Kommisionen og Klavs Andersen fra Trafikstyrelsen.

2 dages Nordisk UAS konference og expo - paneldebat

Foto: UAS Denmark - paneldebat med deltagelse af Klavs Andersen (trafikstyrelsen) (tv), Brad Beach (SDU), Jean-Pierre Lentz (EU Kommisionen) og Paul Allen (Boeing).


På gensyn næste år!

Nordic UAS Event 2016 lukkede efter 3 spændende dage fyldt med demonstrationer, konkurrencer, UAS Racing, udstillingsvirksomheder samt oplæg i Hans Christian Andersen Airport og Odense Congress Center. Vi glæder os til at byde udstillere, oplægsholdere og besøgende velkommen tilbage næste år.  

På gensyn til Nordic UAS Event 2017!

2 dages nordisk UAS event og konference større end nogensinde