Om Innovation på vinger

English version

Om Innovation på Vinger projektet

Innovation på vinger – fra droneteknologi til marked

Projektet ”Innovation på vinger” er muliggjort med støtte fra Industriens Fond og sætter fokus på potentialet ved at udvikle innovative anvendelsesmuligheder for droner. Ambitionen er, at udvikle danske virksomheders ideer til innovation med afsæt i droner – et område med stort potentiale for vækst og arbejdspladser.

3 sporet projekt

Projektet er delt op i 3 spor. Markedsudvikling, Teknologiudvikling og - afklaring og Netværk. Med de 3 spor kommer projektet hele vejen rundt om virksomhedernes innovationsforløb – fra ide til test og afprøvning - og fra teknologi til forretningsudvikling. Allerede før projektet officielt skydes i gang, har en række danske virksomheder tilkendegivet, at de ønsker at være en del af projektet.

Advisory Board tilknyttet

”Innovation på vinger” har sammensat et Advisory Board bestående af:

  • Esben Østergaard, CTO, Universal Robots
  • Michael Messerschmidt, Business Development Manager, Sky-Watch
  • Martin Krogstrup Nielsen, Head of Innovation Projects, DELTA
  • Patrick Halford, Business Development Director, IBM Nordics

Advisory Boardet vil være tilgængeligt i en rådgivende rolle, samt deltage i nogle af de arrangementer og workshops som Innovation på vinger afholder.

Hvornår er projektet en succes?

Projektet er en succes når de deltagende virksomheder oplever, at de er kommet tættere på en innovativ løsning, baseret på en droneplatform. En løsning der ideelt set bidrager med vækst og et øget antal arbejdspladser til virksomheden efter markedsintroduktion af den innovative flyvende teknologi.

Vil du vide mere om Innovation på Vinger?

Har du spørgsmål til projektet – eller ønsker du at høre mere, kan du komme i kontakt med projektets medarbejdere:

Marianne Harbo Frederiksen
Kontaktperson på projektet
innovinger@sam.sdu.dk
+45 2135 6260